Hvad er EMS træning?
EMS står for Elektrisk Muskel Stimulation.
EMS træning er ekstremt effektiv, men samtidig skånsom styrketræning, som foregår ved at de store muskelgrupper bliver intensivt stimuleret af elektriske impulser via en Xbody træningsdragt imens du træner. Træningsøvelserne består af en række gulvøvelser, - primært øvelser lånt fra HIIT, styrketræning og pilates. Det er 1:1 personlig træning, som sikrer at din træning er både sikker, behagelig og resultatorienteret. Uanset dit fysiske niveau, vil samspillet mellem den personlige træning og det avancerede udstyr, sikre at du får en træning præcis tilpasset dig, så du trygt og sikkert kan opnå dine mål.
En EMS træning tager kun 20 min., men svarer til 90 min. højintensiv konventionel træning.
Og så er det sjovt!

Hvordan foregår træningen?
For at træne EMS skal du være være iført et Xbody undertøjssæt, som er et tætsiddende sæt bestående af leggings og en Tshirt. Sættet udlånes til prøvetræning og kan købes hos M Studio, når du starter et forløb. Du kan komme omklædt, eller klæde om når du kommer. Træningen kan foregå i strømper eller indendørssko.
Når du er omklædt bliver du iført en Xbody dragt med elektroder, der vil sende elektroniske impulser til de store muskelgrupper (lår, baller, ryg, mave, bryst, arme og skuldre) under hele din træning.
Under træningen vil du blive guidet gennem ca. 10-15 øvelser, som er tilpsset netop dig, baseret på dit fysiske niveau og dine ønskede mål. Mens øverserne udføres, vil jeg intensivere træningen ved at øge impulserne, så hver muskelgruppe bliver udfordret og styrket så intenst som muligt, hele tiden med fokus på din velvære og sundhed, så du på alle måder vil opnå det bedste resultat. Jeg vil guide dig i hver øvelse, så de bliver udført korrekt, og sørge for at du opnår både symmestrisk styrke og god balance.
Første gang du prøver EMS vil vi gennemgå impulser for hver enkel muskel gruppe én for én, og på den måde få sammensat et program der passer til nettop dig. Derefter vil computeren gemme dine data, så du fremover vil starte på det niveau vi sluttede sidst, og ved hver træning vil jeg sørge for at tilpasse impulserne og øvelserne så de passer til din fysiske niveau netop den dag. Den elektriske spænding er lavfrekvent og fuldstændig sikker, og selve følelsen af strøm er blid og ikke indtrængende. Selve træningen kan føles intens, hvilket er helt normalt!
Hele træningen tager kun 20 min. men kan i effekt sammenlignes med op ti 90 min. højintensitetstræning.
Ved hver træning hos M Studio vil jeg som instruktør have opmærksomhed på netop dig, dit fysiske niveau og ønsker, og på den måde støtte dig til at opnå de bedste resultater!
Resultater
Det lyder utroligt at man kan nøjes med at træne 2 x 20 min. om ugen for at komme I god form. Men man skal ikke undervurdere effektiviteten af EMS træning, som både er videnskabeligt bevist og personligt dokumenteret af Xbody kunder verden over.
De fleste kan mærke forskel efter blot få gange (man vil føle sig friskere, stærkere og gladere) og allerede efter ca. 7-10 træninger, begynder de ydre fysiske forandringer at kunne ses.



Hvem kan træne EMS?
EMS træningen henvender sig til alle der ønsker at komme bedre form. Træningen er personligt tilrettet så den imødekommer den enkeltes fysiske niveau, behov og ønsker. Træningen er velegnet til vægttab, muskelopbygning, forebyggelse/genoptræning af skader, øge balanceevnen og meget mere. Og så bliver man også bare glad og fyldt af energi efter en EMS træning!
EMS træningen kan sagtens erstatte traditional træning, da de fysiske resultater både styrker din cardio, led og muskler. Så hvis du har svært ved at finde tid og/eller motivation til flere ugentlige timer i fitness centret, kan du med blot 2 x 20 min EMS træning opnå de same resulater.
Hvis du derimod i forvejen træner aktivt og måske har en sport du elsker, kan EMS træningen være et godt supplement til din træning, da EMS kan stimulerer nogle af de muskler der er svære selv at aktivere. Den kan også bruges som periodisk intentiv muskelopbygning til at optimere din performance indenfor din sport eller som genoptræning ved skade. Hvis du træner andet sport ved siden af EMS er det dog vigtigt, at vi planlægger dit forløb, så vi sikrer at du ikke kommer ud i overtræning.
Sidst er EMS også et virkelig godt tilbud til dig, der ønsker genoptræning efter en skade. EMS træningen er faktisk udsprunget fra fysioterapien, hvor den har været brugt som redskab til genoptræning. Træningen er effektiv, men samtidig yderst skånsom for bade led, knogler og muskler, og den personlige træning sikrer at alle øvelser bliver udført korrekt. Så lider du af f.eks. knæskade, ryg/nakkesmerter eller lignende, kan EMS hjælpe dig i bedre form på en hurtig, sikker og effektiv måde.
EMS er skånsom, men effektiv træning, som er ideel til alle mellem 18 og 80+ år, som dog ikke er gravide eller lider af specielle kontraindicerede sygdomme, som epilepsi, cancer, diabetes, hjertesygdomme, nervesygdomme, tuberkulose, sygdomme associeret med feber, akutte bakterielle infektioner eller hvis du har pacemaker. Hvis du er det mindste i tvivl, anbefales det at spørge din læge inden du prøver EMS.
Træningen skal naturligvis foregå i ædru og upåvirket tilstand.